Mini

Om afdelingen

Aldersgruppe: 
7 - 9 år
Mødedag/tid: 
Torsdag 17.00 - 19.00
Ledere: 
Lea Laird Andersen
Mads Kolte-Olsen
Sommerlejr 112

Minier

Vi har taget hul på en ny sæson med spejderne i Husum.

 Vi vil på første møde byde velkommen tilbage til mange nye børn. Vi vil lære hinanden, grund og lokale at kende og så vil vi prøve mange af de sjove ting, som vi vil lave mere af til spejder.

Minier og juniorer holder i denne sæson møde samtidigt. Vi har på sommerlejre rigtig gode erfaringer med at være sammen på tværs af aldre, så derfor prøver vi det af i dagligdagen. Vi byder velkommen til samme tema, og så er der forskellige aktiviteter som passer til miniernes og juniorerne.

Husk at tage gummistøvler på, når du kommer til spejder på torsdag. Afløbsrør er ved at blive repareret, så indkørslen til vores lokale er i øjeblikket fyldt med store huller og en kæmpe mudderbunke. Det ændrer sig forhåbentligt snart til en flot have. Indtil da må vi styre uden om det værste, men vi bliver de næste par uger nok lidt mere beskidte end normalt.

Vi vil rigtig gerne dele vores spejderoplevelser med jer forældre. Det er sjovt at være med som voksen og opleve børnenes begejstring og samarbejde. Hvis du har lyst til sammen med os ledere at gøre spejdermøder en succes, så kontakt mig. Kan du lide at være uden for og kan du lide at være nysgerrig med børn? Vi har fire forløb i efteråret á 4 torsdage, og et forløb giver dig en god mulighed for at blive udfordret og lære at skabe aktivitet med børn.

Sæt også kryds i kalenderen til weekenden den 30. september – 2. oktober, hvor minierne tager på tur til Colleruphus ved Rude Skov med minier fra hele København.